July 31, 2011

Aftenprojekt: trekanttaske

Jeg er ikke en ørn til at sy, og jeg forstår ikke så meget af symønstre, men jeg vil så gerne lære at sy punge og tasker :-) I aften forsøgte jeg mig med en pyramideformet taske, og efter en masse tankevirksomhed og skælden ud på sy-vejledningen som jeg havde købt, kom der en taske ud af det. jeg lavede dog en enkelt fejl, og det var, at jeg på et eller andet tidspunkt kom til at glemme at vende noget stof, fordi den ene søm på indersiden af tasken er synlig, hvilket den ikke skulle være. Alle sømmer er skjulte inde i foret. Jeg vil lave en ny i morgen aften, for at være sikker på, at jeg kan finde ud af det :-)

Søndagsmaleri

En bekendt på Facebook linkede til en russisk-amerikansk abstrakt kunstner ved navn Olga Lipats, som maler nogle helt fantastiske farverige malerier, som jeg straks blev forelsket i. Jeg måtte straks lade mig inspirere af hendes stil. Her er et link til hendes hjemmeside: http://www.art-by-olga.com/index.htm





Stjernemand fortsat del 3 - færdig!

Så er Stjerne-Karl færdig! Billederne viser hele processen fra start til slut, og man kan se, hvordan en figur bygges op fra starten med armaturet, til lagene med papmachepulp og papirler, til det endelige resultat med glimmer og dekoration. 
Nu er jeg klar til nye udfordringer. Mit næste projekt bliver en dukke med bevægelige led. 










July 19, 2011

Stjerne-mand er nu blå

Det går fremad med Stjernemanden. Han er nu belagt med papirler og blevet slibt med sandpapir. Han er malet med acryl maling, og til slut dækket med limlak og hvidt mikroglimmer. Jeg mangler at give ham lidt hår, male underlaget, give ham et scepter med en skinnende stjerne og til aller sidst, at give ham et godt lag med en kraftig lak. 
Nu varer det ikke længe før han er helt færdig!

July 14, 2011

Stjernemand fortsat del 2

Eksperimentet går stille og roligt fremad. Jeg tester det hjemmelavede ler, og finder ud af, hvordan det virker og hvad det kan. Indtil videre har jeg lært:
  •  at det er utroligt stærkt. Det er svært at slibe når det er tørt, men det kan lige lade sig gøre,
  • Det tørrer op uden at lave revner,
  • papirler kan hæfte på det og man kan skabe usynlige overgange,
  • det er svært at glatte, da det klistrer. 
I morgen skal jeg prøve at bruge resten af leret på en stor kat i morgen. SES!

July 12, 2011

Stjerne-mand fortsat...

Her kommer en opdatering på mit Stjerne-mand projekt. Jeg tror det vil interessere dig at se, hvordan jeg bygger mit skelet op, så her kommer billeder af processen, som viser dig, hvordan jeg gør det, trin for trin:
Jeg købte ovale kugler fra "Grønnegården", og satte dem sammen med blomsterpinde. Derefter trykkede jeg kraftig ståltråd gennem kuglerne. For at holde det hele på plads, forstærkede jeg skrøbelige dele af skelettet med Magic Sculpt som er et 2-komponent epoxy ler produkt. Det er de grå områder som er Magic Sculpt. Kan køber her: Morezmore. Som du kan se, har jeg skåret4 stk  5 cm lange stykker aluminiums-rør i 2 forskellige størrelser, som kan glide ind og ud af hinanden, som et han og hun stik. 

Dette er fundamentet. Jeg borede huller med en boremaskine, og satte han-delen fast med Magic Sculpt.

Her er figuren sat fast på fundamentet. Dette er en utrolig solid og holdbar konstruktion, som sikrer, at figuren ikke  går i stykker.

Her er jeg i gang med at give ham mere pondus. Det gør jeg ved at bruge malertape og staniol. 

Når det yderste lag skal være papmache, så tror jeg det skal "bide" på noget, og derfor har jeg lavet et lag med avispapir og tapetklister. 

Her er samme figur med et lag af pap-mache massen. Min oplevelse er, at det er svært at arbejde med, da det klistrer til fingerne, og gør det en smule svært at lave detaljer med. Jeg har giver figuren en grovt lag med ler, og så venter jeg til det er tørt, inden jeg sliber og giver det et lag mere. Jeg er spændt på at finde ud af, hvordan det kan holde på finere detaljer.  
Mere i morgen, når dette første lag er tørt!

July 11, 2011

Stjerne-mand

Jeg deltager i en udfordring, som går ud på, at lave en figur/dukke, hvor himmelske elementer indgår som fx stjerner, planeter, kometer, universet etc. "For Celestial Summer Nights, create a doll that incorporates a celestial body ( stars, moon, planets, asteroids etc. ) in the doll, costume or base" Link til udfordringen.
Jeg har lige lært at lave hjemmelavet pap-mache ler, så jeg er opsat på, at jeg vil bruge dette materiale til figuren.

For jer andre som vil prøve, så kommer opskriften her:

Hjemmelavet papmache masse:
1 1/4 kop toiletpapir af den billige kvalitet (Man trækker papiret af rullen og trykker det ned i en balje. Derefter overhælder man papiret med vand, og lader det trække et par minutter, inden man klemmer så meget vand som muligt ud af massen igen. Det der kan være i en kop + 1/4 del til, er det man har brug for. Man river papiret fra hinanden i små stykker).
1 kop hvid lim
1 kop med spartel masse (ja, det er rigtig nok!)
2 spiseskeer med linolje
1/2 kop hvedemel

Man bruger en el pisker og pisker løs i massen i ca. 3 minutter, eller indtil at massen er cremet. Nu er massen færdig, og er klar til brug. Hvis man opbevarer den lufttæt, kan den holde sig i op til 5 dage.


Nuvel, det er således denne opskrift jeg anvender, og er meget spændt på at se resultatet af den. Jeg har besluttet mig for, at lave en stjerne-mand til udfordringen. Han skal være formet som en stjerne, og stå på et ovalt underlag. Jeg tænker indtil videre, at han skal være næsten hvis, men belagt med mikroglimmer i hvid regnbuekvalitet. 

Kreativ mandag

Her er vi samlet i haven til en omgang fælles familie maleri-hygge. Flemming er min kæreste, og kvinden med ryggen til er min mor, som bor hos os i tiden. 
 Flemming maler med Ecoline flydende akvarelfarve. Han har sin helt egen abstrakte kubistiske stil. Selv om det er meget anderledes end det jeg selv laver, så kan jeg rigtig godt lide, at vi kan være sammen om noget så skønt som at male. 

Jeg maler på min afrikanske Hærfugl (Upupa epops). Det var ikke lige min dag i dag, så jeg blev en smule frustreret over at jeg ikke fik den til at lykkes. Jeg havde aller mest lyst til at hoppe ovenpå lærredet og smide resterne på bålet, men jeg overtalte mig selv til ikke at gøre noget overilet, og male videre på den i morgen :-)

July 03, 2011

Kattefigur - prototype

Det går fremad med mine katte. Jeg har dækket grundkonstruktionen med ler ( La Doll - et hollandsk papirler produkt), og forsøgt at lave en kat som jeg kan dekorere med skønne farver i et abstrakt mønster. Denne kat er en prototype, og jeg eksperimenterer med materialet og tørretid etc. Nu håber jeg på, at den ikke sprækker eller revner.