September 17, 2011

Endnu en heks på vej

Min 3. heks er på vej, og jeg rimelig tilfreds med resultatet indtil nu. 
Jeg købte et online kursus af Dawn Schiller i at modellere hænder, og de 20 $ var godt givet ud. Jeg lærte flere tricks og fandt ud af, hvorfor flere ting med hænder har drillet i lang tid. Bl.a. så laver jeg for flade fingre og håndflader. Nu ved jeg hvordan jeg skal gøre det bedre. Med en orangewood stick (Matas) kan man lave de sødeste fingernegle!

Heksen er ved at blive polstret med pladevat. Med lidt held, så bliver hun færdig i morgen! Hvis jeg ellers kan finde det, så skal hun have grønt hår!


September 13, 2011

Efteråret kalder på mig...

Efteråret er min favorit årstid. Der er altså noget ved efteråret, som giver mig eftertænksomhed og refleksion. Og kreativitet for ikke at glemme! Alle mine dukker er opstået i mit indre ud fra en stemning eller et mentalt billede af en efterårsskov. Det er som om de hører hjemme der.
For mig er efteråret forbundet med natur og skov, og jeg føler mig aller mest levende, når jeg traver rundt i skoven på en efterårsdag. De bedste skove findes i Rold og i Ry, synes jeg. På en sådan vandretur mærker jeg mig selv gennem alle sanserne. Jeg har det bedst når jeg ikke er bombaderet af tv (URGH -valg...) og andre medier. I skoven mærker jeg mit åndedræt, min krop, mine sanser og mine følelser. Jeg husker hvem jeg er, og hvad jeg står for. Det er så nemt at glemme i hverdagen.

Her er en liste over de ting som jeg bedst kan lide her i September:


  • Varme striktrøjer
  • Nybagte boller og varm drikke
  • Skovture med duften af fugtig jord og træer (min favorit er gran)
  • Lyden af knitrende blade under skoene
  • Svampe
  • At ligge under dynen og lytte til efterårsblæsten
  • Stearinlys om aftenen,
  • Æbler på træerne,
  • Naturens farver: Jeg kan blive fyldt af undren og lykke, når jeg ser alle de rød/orange farver på træer og buske,
  • Duften af røg fra bål, og helst med en kop kaffe i hånden, som Flemming har lavet til mig, 
  • Min fødselsdag!


I følge heksens kalender, er efteråret er tiden for at pakke sammen, og smide ud. Efter en sommer med høj energi og udadvendthed, er tiden nu for at trække sig tilbage, og gøre sig klar til den lange hviletid, som vinteren er. 

September 11, 2011

Søndags syslerier

Jeg har lige syet en lille visitkortpung :-) Den er mega sød, og jeg vil lave mange flere!

Syvejledningen kan findes her: TRYK HER

Så har jeg lavet et par nye mini-maleri magneter (køleskabskunst). Lærederne er 6 x 4 cm, og sortmalede med acryl maling. Hjertet er skåret ud af en gotisk bibel fra 1907, og teksten er fra Johannes evangeliet :-). Der er brugt limlak til at lime og skabe blank overflade med. 4 magneter er limet fast på bagsiden. 


WIP Forunderlige eksistenser # 3: Heksen Tilda DEL 1

Min 3. heks er i ovnen! Her er et lille smugkig:

September 06, 2011

En lille kærlighedsgave til min yngste datter


Billedet måler 10 x 10 cm. Træet er klippet ud af karton, og symboliserer kærlighed, vækst og jordforbindelse. Små smukke Swarovski krystaller skinner som stjerner på himmelen, ligesom Selina er en stjerne på min himmel. 
Det svage mælkehvide skær er lakken som ikke er helt tør. 

WIP Forunderlige eksistenser # 1: Heksen Hulda DEL 2

Tryk her for at komme til del 1

Jeg er færdig med heksen Hulda! Hun er selvfølgelig den ældre søster til heksen Hilda :-) Jeg har stadigt 2 ben tilbage fra sofaen, så måske jeg laver 2 hekse mere, så de bliver ialt 4 søstre. Hvad mon jeg skal kalde de 2 næste?
Her er lidt billeder:

Jeg var så heldig at få mine fingre i en hel pose med blonderester og prøver, som jeg nu bruger på dukkerne. Jeg ville bare ønske jeg købte dem alle sammen.... 

Her er den samme blonde efter jeg har malet den med sort tekstilmaling. 

Her er Hulda i sin nye kjole. Jeg har gjort mig umage med blonderne. 

Når jeg laver hatte, så bruger jeg læder og limer dem med Fabri-tac, som er et fantastisk produkt fra USA. Jeg havde dog problemer med limresterne bagefter, som du kan se på heksens belte. På hatten kunne jeg fjerne det meste med acetone. Hun skal dog have et nyt belte. 

Close-up af ansigtet. Jeg kan rigtigt godt lide hendes udtryk. Hun ser rar ud, ik?

September 04, 2011

WIP Forunderlige eksistenser # 1: Heksen Hulda DEL 1

Jeg har 4 stk sofaben fra en gammel antik sofa, som jeg smed ud, men gemte fødderne :-) Jeg tænkte, at de nok skulle kunne bruges til noget en dag, og YEAH! jeg laver hekse på dem!
Jeg blev færdig med den første sofaben-heks som hed Hilda, så nu er jeg igang med Hulda :-). Hun er højere, slankere, og har mere benede træk. Hun skal have langt gråt krøllet hår, og en sort kjol med blonder ligesom sin søster. Du kan se hvor langt jeg kom i dag på billederne nedenunder. Forhåbentligvis kan jeg blive færdig med hende i morgen.